91. Ash-shams (Solen ) : 1-30 |
Nr. | Den originale teksten (på arabisk) | Norsk gjengivelse med ev. kommentarer | Nr. |
91:1 | وَالشَّمْسِ وَضُحَاهَا | Ved solen og dens formiddagsglød! | |
91:2 | وَالْقَمَرِ إِذَا تَلَاهَا | Ved månen, når den følger den! | |
91:3 | وَالنَّهَارِ إِذَا جَلَّاهَا | Ved dagen, når den lar den lyse! | |
91:4 | وَاللَّيْلِ إِذَا يَغْشَاهَا | Ved natten, når den hyller den inn! | |
91:5 | وَالسَّمَاء وَمَا بَنَاهَا | Ved himmelen, og Han som bygget den! | |
91:6 | وَالْأَرْضِ وَمَا طَحَاهَا | Ved jorden, og Han som bredte den ut! | |
91:7 | وَنَفْسٍ وَمَا سَوَّاهَا | Ved mennesket, og Han som formet det, | |
91:8 | فَأَلْهَمَهَا فُجُورَهَا وَتَقْوَاهَا | og utstyrte det med syndighet og gudsfrykt! | |
91:9 | قَدْ أَفْلَحَ مَن زَكَّاهَا | Ham går det godt, som holder seg ren. | |
91:10 | وَقَدْ خَابَ مَن دَسَّاهَا | Ham går det galt, som lar seg forkomme. | |
91:11 | كَذَّبَتْ ثَمُودُ بِطَغْوَاهَا | Thamod fornektet i sin oppsetsighet, | |
91:12 | إِذِ انبَعَثَ أَشْقَاهَا | da den laveste blant dem stod frem. | |
91:13 | فَقَالَ لَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ نَاقَةَ اللَّهِ وَسُقْيَاهَا | Guds sendebud sa til dem: «Guds kamelhoppe! La den drikke!» | |
91:14 | فَكَذَّبُوهُ فَعَقَرُوهَا فَدَمْدَمَ عَلَيْهِمْ رَبُّهُم بِذَنبِهِمْ فَسَوَّاهَا | Men de holdt ham for løgner og lemlestet den, og så kom Herren over dem for deres synd, og jevnet dem med jorden. | |
91:15 | وَلَا يَخَافُ عُقْبَاهَا | Han var ikke redd for følgene! |